Om Aikyou

Aikyou er et lille og kærligt stueopdræt af Balineser katte beliggende i Storkøbenhavn.
Mit navn er Trine og det er mig der står bag Aikyou. Jeg er egentlig opvokset med hunde, men siden jeg flyttede hjemmefra har jeg udelukkende haft katte. Den første kom til for 15 år siden, en dejlig Russian Blue, som stadig er hos mig. Jeg har altid holdt af maskede katte og været fascineret af Siameserens store personlighed, men jeg fandt den lidt for ekstrem af udseende. Da jeg opdagede Balineseren, som jo er en langhåret siameser og dermed har et lidt blødere look, var jeg helt solgt. For seven år siden fik jeg endelig min første Balineser og siden da har der ikke været tvivl om, at det er racen for mig.

aikyou_diplom_opdraetterJeg har længe leget med tanken om at opdrætte og for snart three år siden besluttede jeg mig for at gøre alvor af det. Der skulle dog gå endnu et stykke tid før jeg fandt min første avlskat, og endnu længere tid før hun var gammel nok til at få sit første kuld. Ventetiden har jeg blandt andet brugt på at gøre mig klogere på det at opdrætte. F.eks. har jeg
gennemført Felis Danicas diplomopdrætter uddannelse, og har desuden været aktiv i Dansk Siameser og Orientaler Ring, hvor jeg nu er næstformand.

 

Mål

Som opdrætter ser jeg det som min fornemmeste opgave, at opdrætte katte med et godt helbred og et skønt temperament. Når jeg har valgt at opdrætte racekatte er det selvfølgelig også vigtigt for mig, at mine katte er smukke og overholder racestandarden bedste muligt. Standarden kan dog fortolkes på mange måder. Igennem de seneste år har der været en tendens til at racens får stadig større ører, mens andre egenskaber, som pelskvalitet, farvekontrast, øjnenes farve, størrelse og facon er gledet lidt i baggrunden. Denne udvikling er jeg ikke er tilhænger af, idet jeg foretrækker katte der er smukke og harmoniske af både sind og udseende.

Stamnavn

Aikyou er et japansk ord der betyder bl.a. charme, charmerende eller charmetrold og udtales således:

I Japan har de skrifttegn hvormed et navn skrives stor betydning og vælges derfor med stor omhu. Da jeg skulle vælge stamnavn, valgte jeg det ud fra nogle af de egenskaber jeg holder af ved racen, og som jeg selvfølgelig håber mine killinger kommer til at besidde.
Aikyou skrives med japanske skrifttegn således: 愛嬌
愛 (ai) betyder kærlighed, hengivenhed.
嬌 (kyou) betyder attraktiv.